Mange af os har - bevidst eller ubevidst - lært at skubbe følelser væk for at kunne klare os i livet eller passe ind. Det kan skabe vanskeligheder i vores relationer til andre og til os selv. I terapien arbejder vi med at blive mere fortrolige med vores følelser, at adskille følelser fra hinanden og at forstå deres betydning og funktion. Alle følelser har en funktion, og alle strategier til at undgå følelser er opstået af en grund. Vi skelner mellem sekundære følelser og primære følelser, ligesom vi skelner mellem adaptive og maladaptive følelser. Vrede er således ikke bare vrede. Det handler om, hvordan vreden kommer til udtryk, hvad den informerer om og hvilket formål den har. Sekundære følelser er dem, vi oftest henvender os med, når vi opsøger terapi. Det er de følelser, vi mærker først, og som let trigges, men uden at det nødvendigvis giver mening eller føles hjælpsomt, når de opstår. Det kan være følelser af reaktiv vrede eller irritation, ligesom det kan være tristhed, håbløshed eller opgivenhed. Det er følelser, vi måske har lært, at vi godt må udtrykke, og deres funktion er at beskytte - og skjule - vores mere sårbare primære følelser og de behov, der knytter sig hertil. De behov, som de sekundære følelser oftest forsøger at skjule, er behov for forbundethed, behov for tryghed og behov for at føle sig god nok, som den man er. Fordi vi tidligere har erfaret, at disse behov ikke har været accepteret eller ikke har kunnet mødes af en betydningsfuld anden, har vi lært at gemme dem væk bag et beskyttende lag af sekundære følelser. Det er en undgåelsesstrategi, som engang har hjulpet os, men som vi senere i livet ofte vil opleve, ikke gavner os. I den emotionsfokuserede terapi arbejder vi med at adskille og forstå alle disse lag af vigtige og oftest maladaptive følelser med det formål at få adgang til de tidligt umødte behov (fx behovet for at føle sig god nok) og de iboende handletendenser, som er dem, der sørger for, at vi har en adfærd, der arbejder med - og ikke mod - at vi kan få opfyldt vores følelsesmæssige behov. Fokus i terapien er på validering af alle følelser for derigennem at opnå transformation henimod mere adaptive følelser og hensigtsmæssige mønstre, som kan hjælpe dig til bedre og sundere relationer til dig selv og til andre.