Mange af os har - bevidst eller ubevidst - lært at skubbe følelser væk for at kunne klare os i livet eller passe ind. Det kan skabe vanskeligheder i vores relationer til andre og til os selv. I terapien arbejder vi med at blive mere fortrolige med vores følelser, at adskille følelser fra hinanden og at forstå deres betydning og funktion. Vi skelner mellem sekundære følelser og primære følelser, ligesom vi skelner mellem adaptive og maladaptive følelser. Sekundære følelser er oftest dem, vi henvender os med, når vi opsøger terapi. Det er de følelser, vi mærker først, og som let trigges, men uden at det nødvendigvis giver mening eller føles hjælpsomt, når de opstår. Det kan være følelser af reaktiv vrede eller irritation, ligesom det kan være tristhed, håbløshed eller opgivenhed. Det kan være følelser, der gentager sig. Deres funktion er at beskytte og skjule vores mere sårbare primære følelser og de behov, der knytter sig hertil - fx behov for forbundethed, behov for tryghed eller behov for at føle sig god nok, som den man er. Fordi vi tidligere har erfaret, at disse behov ikke har været accepteret eller ikke har kunnet mødes, har vi lært at gemme dem væk bag et beskyttende lag af sekundære følelser. Det er en mestringsstrategi, som engang har hjulpet os, men som vi senere i livet ofte vil opleve, ikke gavner os, fordi strategien ikke skaffer os det, vi har brug for i kontakten til andre. I den emotionsfokuserede terapi arbejder vi med at adskille og forstå alle disse lag af vigtige og oftest maladaptive følelser med det formål at få adgang til de tidligt umødte behov (fx behovet for at føle sig god nok). Når vi forstår behovet, vil der ofte afsløre sig iboende handletendenser, som er dem, der sørger for, at vi har en adfærd, der arbejder med - og ikke imod - at vi kan få opfyldt vores følelsesmæssige behov. Fokus i terapien er på transformation henimod mere adaptive følelser og hensigtsmæssige mønstre, som kan hjælpe dig til bedre og sundere relationer til dig selv og til andre.